Ørreden tog tørfluen... I pontonbåden kan nå de bedste fiskepladser!
Med pontonbåden kan du nå de bedste fiskepladser!

Ørreden er fra nordsiden af Mariager Fjord. Fluen blev taget en halvmeter fra bredden.

Flere fiskepladser - masser af muligheder!

Makrellen eller havbarsen ude bag sidste revle. Torsken i Øresund, gedderne i Gudenåens bagkanaler, i Bredningen, aborrerne uden for rankegrøden i Glenstrup Sø, karperne i Hobro Vesterfjord eller ørrederne og stallingerne i de nordiske elve og søer, og ikke mindst den eftertragtede havørred, bliver langt mere tilgængelige, når man ikke længere behøver at være bange for en dukkert og at få støvlerne fyldt op med koldt vand.

På den åbne kyst, hvor glatte sten ofte gør hvert et skridt til en risikabel affære, er pontonbåden perfekt. Udover at du i sikkerhed kan “snige” dig langs kysten uden at støje, sikrer din siddende fiskestilling også, at du er langt mindre synlig.

Gælder det gedden i åen eller mosen, hvor der er masser af siv og blød bund, kan en båd, pontonbåd eller en flydering være eneste mulighed for at komme til at fiske. Alle ved, at det er her overraskelsen oftest lurer!

Når det gælder sommerens stallinger, ørreder og helt, giver pontonbåden dig muligheder for helt unikke oplevelser med det lette fluegrej.

Men pas på!

En drifttur på 20 kilometer ned af elven, er stærkt vanedannende. Hurtige stryg eller dybe pools bliver pludselig tilgængelige.

Du vil også hurtigt finde ud af at der selv i de mest populære elve primært kun fiskes i områderne tæt på p-pladser og adgangsveje. Jo, rigtigt; de store fisk, dem vi allerhelst vil have til at tage fluen, findes oftest på de lokaliteter, hvor der ikke kommer andre!

pontoon aften rena sol

Dagen går på hæld og vi fisker efter ringende ørreder og stallinger i Rena Elven

Når du fisker fra pontonbåden, kan du komme meget tæt på fiskene, fugle, sæler og marsvin. Du bliver en del af naturen!

De fleste, der ikke har prøvet en pontonbåd, siger: “Det er ikke noget for mig”. “Er det sikkert og er det ikke kompliceret at få båden samlet og gjort klart”? Men har de skeptiske først prøvet at sejle i båden, lyder det som oftest; “det er bare super, sådan en må jeg også ha’ “!

Nu er du advaret!

Jeg har haft pontonbåd siden 1991 og har sejlet og fisket i fjorde, søer åer, fra den åbne kyst, i elve og floder.

Det er erfaringerne fra tusindevis af ture og lige så mange oplevelser, der er grundlag for indholdet på disse sider. 

191022 ponton opdat moqeeto nzSelv om det både tog tid og kostede dyrt, var det en god beslutning at sende en Anderson Mosqeeto til New Zealand.