Selv om båden har været brugt intensivt i mange år, er pontonerne stadig i fin form!
Selv om båden har været brugt intensivt i mange år, er pontonerne stadig i fin form!

 

Rengøring

Holder du pontonerne rene og velplejede, og sørger du for at årerne og stellet let kan samles, er du altid hurtigt og godt sejlende!

For når vi endelig er kommet afsted og måske langt om længe er nået ud til fiskepladsen, gælder det om at få grejet klargjort og komme ud hvor fisken og oplevelserne venter!

Et par gange om året renser jeg pontonerne. De pumpes op og med en rug skumsvamp skures alger og andet skidt af vinylen. Samtidig tjekker jeg for rifter og andre småskader.

Efter at pontonerne er tørret behandles de med et vinylplejemiddel, eksempelvis af samme type som vi benytter til bilen, men endnu bedre et plejemiddel der er beregnet til gummi både og til maritim brug.

Du vil hurtigt erfare, at velimprægnerede pontoner ikke er så modtaglige for alger og “sørgekant”, samt at de er langt lettere at holde rene.

Stellet og samlingerne renses og smøres. Det samme med årerne. Her er WD40 og Prolan et godt valg, som også kan anbefales til åregafler, splitter og eventuelt andre bevæglige dele.

pontoon vedligehold incekt egs

Efter en tur på elven med heftige klækninger af vårfluer er pontonerne godt belagte. Får insekt æggene lov til at tørre ind er de næsten umulige at vaske af.

pontoon rensesvamp

Som det fremgår er der masser af alger og insektsrester.

Brun sæbe

Hvis alger og insektæg får lov at sidde på pontonerne i flere dage og tørre ud, vil du opdage at der skal bruges en del knofedt for rengøring.

På mine sommerture til Norge og Rena har jeg i de senere år medbragt en flaske brun sæbe og en stor grydesvamp.

I de perioder hvor der er rigtigt mange insekter, bliver pontonerne vasket mindst en gang om ugen.

Arbejdet foregår på græsplænen på Fiske Campen. I en spand blander jeg brun sæbe med lunkent vand (en fed blanding) og insektæg og alger gnubbes relativt let af pontonerne.

Sæbeblandingen efterlader en film på pontonernes overflade som helt sikkert modvirker kommende insektæg og alger i at sætte sig, og brænde fast på pontonerne.

pontoon rensesvamp bjarne fries

Bjarne Fries i gang med svamp og brun sæbe.