Båden pakket til en overnatningstur!
Fluer og andet grej skal opbevares sikkert under turen!

pontoon tasker

Taskerne monteres på siden og du har alt essentielle grej inden for rækkevidde. Fisker du fx både fra kysten og efter gedder, giver det god mening at anskaffe sig en taske til hver fiskeform. 

Opbevaring af flueæsker, forfang mv. 

På en normal fisketur medbringes der en reservespole med en synke/flydeline, æsker med fluer, forfang, madpakke, kaffe, et par øl m.v.

På venstre side (min kastearms-side) har jeg monteret en lang vandtæt speciel pontonbåds designet taske, som er monteret med et termometer, kompas, en krogløsertang og en lille kikkert.

På sæderyggen har jeg monteret en anden taske der udover at rumme min lette vandtætte fiskejakke, som i tidens løb har reddet mange sommerture, også kan rumme min lille K-Pump.

I sidelommerne af rygtasker er der plads til et par øl eller vand!

Nogle pontonbåde har en platform til bagage bag sædet, mens andre, bl.a. Anderson Mosqeeto har integreret et fintmasket net som en del af pontonbåden.

Fordelen ved nettet, hvis bund ligger på, eller lige under vandlinien er, at en evt. fangst og drikkevarer kan opbevares og holdes afkølet her.

Skal jeg have ekstra bagage som sovepose og køkkengrej med på turen, pakkes dette i min vandtætte taske, som passer perfekt til bagagenettet.

Har du noget der skal holdes køligt, eller skal du have et par fisk med hjem, benytter jeg et gammelt håndklæde som jeg fugter og lægger oven på fisken i bagnettet. Selv makrellerne kan holde sig friske på en varm sommerdag her!