Svømmefødder med sikkerhedsstrop og elastisk hæl bånd. På fødderne har jeg et par kajak eller dykkersko.
Svømmefødder med sikkerhedsstrop og elastisk hæl bånd. På fødderne har jeg et par kajak eller dykkersko.

Fremdrift med fødderne!

Uden svømmefødder er det meget vanskeligt at komme til at fiske effektivt.

Selvfølgelig kan du parkere båden med et anker og på den måde holde dig i en god fiskeposition.

Men langt bedre er det at benytte et par svømmefødder, der giver den fordel, at du under fiskeriet kan korrigere retningen og holde båden i den bedste position.

I løbet af få timer og lidt øvelse, vil du opleve hvor let pontonbåden er at manøvrere.

Med svømmefødder kan du udnytte strøm og vind til at komme i den bedste fiskeposition, uden at skræmme fisken!

 Ja, ofte har jeg fisket flere kilometer uden at bruge årerne overhovedet...

Der findes mange typer svømmefødder både billige og dyre!

Men spar ikke på "fødderne" - køb de bedste, fx amerikanske Force Fins Floattube, der foruden at lænse kontoen for omkring 2500 kroner giver dig optimal fremdrift ved minimal brug af fysik!

Flere af mine venner har købt en type svømmefødder, som kan benyttes sammen med, eller uden på de normale vadestøvler.

Jeg har prøvet denne løsning, men jeg foretrækker helt klart den “rene vare”, d.v.s. svømmefødder uden på sokwaders og et par bløde vadesko (kajaksko). Fordelen er mindre vægt, større bevæglighed og et bedre blodomløb[…]”

Ønsker du at have vadestøvlerne til disposition fx. på en driftur ned af elven, hvor der godt kan være god mening i at “parkere” båden for at koncentrere sig om en god ørred, der står og fouragere insekter i et bagvand, kan du have dine vadestøvler med som bagage. Svømmefødderne kan så hurtigt blive udskiftet - du kan for en tid blive vadefisker på en plads hvor der sjældent kommer andre fiskere.

pontoon swimfeet rest

Når du ikke fisker og når båden skal transporteres opbevares svømmefødderne sikkert hængt op under årerne.