Den lange vandlinie giver Speedsteren et godt glid gennem vandet. Samtidig er pontonerne og vandlinien ikke længere end at båden let manøvreres med svømmefødderne.
Pontonernes facon
Pontonernes udformning har stor betydning for bådens fremdrift og sejlegenskaber.
Lange cylindriske pontoner, der ligger højt på vandet, giver logisk nok en god fremdrift og fart.
Under fiskeriet, når fremdriften sker med svømmefødderne, er de lange pontonbåde til gengæld vanskeligere at manøvrere og vende med.
Modsat kan pontonbåde med meget korte pontoner vende på en tallerken. Men her går det så ud over fremdriften, når årerne er i brug.
Lange cylindriske pontoner er desuden mere vindfølsomme end de kortere. Som altid skal der findes et kompromis!
Ved at udforme pontonerne så de er tykkest på midten og spidse i enderne, opnås der en båd, der er let at vende og dreje. Men udover at konstruktionen giver båden god manøvredygtighed, sikrer de tilspidsede pontoner god stabilitet i dønninger og brænding.
Med bådbygger Lars Andersen bag årerne afprøves dobbeltbåden i Rena elven. De lange pontoner sikre båden et godt glid gennem vandet og en god retningsstabilitet. Tilgengæld skal der bruges mere energi for at vende båden.
Allan B. Pedersen der er "letvægter" på nogle og tres kilo, syntes at han sad for højt i sin Anderson Standard. "Jeg døjede med vinden", lød det fra Allan. Løsningen, den Little Raita på ca.13 kilo, som ud over Allan og grejet også fint kan bære el-motor og batteri.