Har flere gange oplevet at kinesiske stel er knækket...

Der er forskel!

Man kan få funktionsdygtige pontonbåde til under 10.000 kr. Regner du kun med et par årlige ture, og er du omhyggelig med skylning, tørring, smøring og opbevaring, kan billige både da også give masser af sejl- og fiskeglæde.

Men det er ikke kun holdbarheden og evnen til ikke at korrodere, der bør tages hensyn ved valg af båd.

Følgende forhold skal tages med i vurderingen inden der investeres:

Ingen problemer med at bære dobbeltbåden monteret med motor og pakket med grej til vandet og retur.

Dobbeltbåden lægges let op på bilens tagbøjler.

Vægten

Da vi ofte skal bære båd og grej til vandet, bør der tages hensyn til vægten på båden samt vægten på udstyret. I den tunge ende kan du finde én persons både på over 35 kilo. De letteste vejer fra ca. 14. - 15. kilo. 

Båd, motor og grej kan bæres fra bil til strand.

Sejlegenskaber og sødygtighed

Pontonernes udformning har stor betydning for bådens fremdrift og sejlegenskaber. Lange cylindriske pontoner, der ligger højt på vandet, giver logisk nok en god fremdrift og fart. Under fiskeriet, når fremdriften sker med svømmefødderne, er de lange pontonbåde til gengæld vanskeligere at manøvrere og vende med.Modsat kan pontonbåde med meget korte pontoner vende på en tallerken. Men her går det så ud over fremdriften, når årerne er i brug.Lange cylindriske pontoner er desuden mere vindfølsomme end de kortere. Som altid skal der findes et kompromis!Ved at udforme pontonerne så de er tykkest på midten og spidse i enderne, opnås der en båd, der er let at vende og dreje. Men udover at konstruktionen giver båden god manøvredygtighed, sikrer de tilspidsede pontoner god stabilitet i dønninger og brænding.

Med eller uden blære

De fleste lidt billigere pontonbåde har pontonerne konstrueret med en vinylblære der omgives af en kraftigere yderponton, der kan være lavet af lærred eller vinyl.

Konstruktionen gør båden lidt tungere. Sandkorn eller andre fremmedlegemer mellem mellem inderblære og yderponton, har dog resulteret i mange punkteringer.  

Endnu bedre, og efterhånden normen for pontonbåde i den lidt dyre ende af prisskalaen, er pontoner fabrikeret i et stykke armeret vinyl (samme materiale og svejseteknik der benyttes til whitewater både). Disse pontoner er både stærkere, mindre tilbøjelige til at punktere og ikke mindst lettere. Endelig er de hurtigere til at tørre og giver derfor mindre fugt bag i bilen!

Det er bare en dårlig dag når man står på Æbelø med en punkteret ponton og et knækket stel: Pontoner med inderblære er udsatte og blot et par enkelte sandkorn mellem inder og yderblære kan give lufttab.

Der skal lappes: De billige, oftest kinesiske pontonbåde, er kontrueret med en inderblære af tyndvægget PVC. Et sandkorn mellem det kraftigere overtræk (den udvendige side af pontonen), giver med garanti utætheder....

Med eller uden stel

Rørstel af stål er stærke, billige, tunge og vil helt sikkert ruste efter første tur i saltvand!Alternativet kunne være et stel i rustfast stål, men også her er vægten en ulempe.Bedste materiale til stellet er uden tvivl aluminium.  Alu-stel er, hvis der ellers er anvendt aluminium og svejsninger i bedste kvalitet, både lettere og korrosionsfri.  Stel har dog en ulempe; det fylder og har du ikke en stor bil, skal fodhvilerne fx demonteres for at der kan være plads i bagerummet eller på bagsædet. En båd med et stel der er enkelt at samle og adskille er derfor en stor fordel. 

Benyttede i en periode denne båd fra amerikanske Dave Scadden. Når jeg fravalgte denne konstruktion skyldes det siddekomforten og den mindre fremdrift som følge af den korte vandlinie. 

Uden stel

Nogle pontonbåde er således konstrueret, at stellet helt kan undværes. Men mere herom senere, for der er bestemt ikke tale om lutter fordele!

Pontonerne er designet som et U hvor højre og venstre side udgør hver sit separate kammer.

Derudover er sædesektionen et separatluftkammer.

Den største diameter og den største bæreevne er koncentreret i forreste del af båden. Volumen og dermed mængden af luft er mere end det dobbelte af hvad der er i de traditionelle både med to separate pontoner.

Bæreevnen er til gengæld høj, og der kan snildt pakkes udstyr til en længere ekspedition. Konstruktionen betyder dog, at der er en del vand og vindmodstand, som jeg dog ikke føler som stort problem ved normal brug og hastighed. Sættes farten op - trækkes der igennem på årerne bliver kun en lille del af kræfterne imidlertid omsat til fart.”

Fik min første pontonbåd i 1992. Den amerikanske Water Otter fulgte mig trofast i mange år. Billedet er fra Tange Sø.