En enkel løsning der sikre at fluelinen ikke kommer på afveje og måske ender i skruen!
Fluelinen må ikke komme på afveje og måske ende i skruen!

flyline skrue

Det er gået galt - skruen må afmonteres!

Billig og multifunktionel løsning!

Du skal ikke have fisket mange minutter, før du vil erfare, at løslinen fanges af dine svømmefødder, sætter fast på beslag, fodhvilere og andet på båden.

Og hvis ikke det er splitter, stangholdere og lignende emner på båden, så sætter fluelinen sig fast i blæretang og anden vegetation.

Jeg har i mange år benyttet en modificeret flexistripper fra Bjarne Fries til at holde styr på løslinen, når jeg fisker fra pontonbåd.

Flexistripper løsningen havde jeg fastmonteret på stellet - så er der en ting mindre at huske på! 

I dag benytter jeg en linebakke konstrueret af en aflang murebalje. Murebaljen har høje kanter, der kan sikre at løslinen ikke blæser i vandet og i værste fald “fanges” og ødelægges af propellen…

I bunden af linebakken er der monteret 8 pigge af dem vi kender fra Flexi-Stripperen.

For ikke at bore i stellet, har jeg monteret min linebakke med velcro, som holder bakken godt på plads i alt slags vejr. En gallopskue der fæstet til det støbte plast sæde, giver en fastmontering. 

Udover at sikre fluelinen, kan murebaljeb også benyttes til andet udstyr og fx påmonteres en magnet til opbevaring af dine fluer. 

Et par af mine venner benytter en traditionel linekurv og finder denne løsning tilfredsstillende. Også her er der tale om smag og behag, så vælg den løsning der passer dig bedst!

pontoon flueline skrue

Ærgerligt og dyrt når flulelinen ender i skruen...