Færre torsk gi'r flere fjæsing
Som de fleste andre har jeg bemærket at antallet af fjæsing er øget i takt med at bestanden af kystnære torsk er reduceret.
Første gang jeg oplevede fjæsingen var på Gjerrild Strand i begyndelsen af 80'erne. Det var aften - "den gyldne time" efter solnedgangen.
I stort set hvert kast var der torsk der bed på blinket, men pludselig var det ikke en torsk.
Uopmærksom... Fjæsingen var dengang ikke en fisk vi ofte så noget til, så jeg tog jeg fat om fisken og de giftige pigge som jeg troede var en af talrige småtorsk. Mærkede med det samme, at det var galt og følte snart efter hvorledes hånden hævede op.
Jeg var sammen med et par venner som var gået lidt længere ned af stranden.
Hånden hævede og hævede og var snart i dobbelt størrelse. I handskerummet gavde vi en halv flaske Gammel Dansk som jeg smgte på mens jeg blinkede med lyset og brugte hornet.
Vennerne kom snart retur og da de kunne se det var alvorligt, gik turen til Grenå Sygehus hvor jeg fik en modgift og en støtteforbinding omkring den opsvulmede højre hånd.
Siden har jeg haft stor respekt fo den lille smukke fisk og dens giftige pigge.... Fjæsingen er forøvrigt velsmagende!

Fjæsing har taget fluen og det gælder om at undgå at blive stukket på en af de tre giftpigge.
